Prins Henrik røget på operationsbordet

17. juli 2017 15:59 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Prins Henrik er mandag blevet opereret.

Prins Henrik røget på operationsbordet
Prins Henrik er blevet opereret. Foto: Ida Marie Odgaard.

Prins Henrik har fået foretaget en operation i højre lyske og en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Prinsen har været indlagt på Aarhus Universitetshospital i Skejby for behandling af en infektion i det ene ben. Det var ellers planen, at prinsen skulle videre til Gråsten Slot fra Aarhus, men det blev aflyst, så prinsen kunne modtage behandling.

Indgrebene, der blev foretaget på grund af forsnævringer på pulsårerne, er gået planmæssigt, oplyser kongehuset videre.

Udskrives onsdag

Prins Henrik forventes ifølge kongehuset at bliver udskrevet fra hospitalet onsdag i denne uge og ventes ikke at have gener efter indgrebene.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu