Prins Nikolai har fået kørekort

7. juli 2017 10:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

To måneder før sin 18 års fødselsdag, har prinsen fået sit kørekort.

Prins Nikolai har fået kørekort
Prins Nikolai har fået kørekort, bekræfter kongehuset. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Scanpix.

Prins Nikolai har fået kørekort. Det bekræfter Kongehusets kommunikationsafdeling over for ugebladet “Tæt På”.

– Vi kan bekræfte, at prinsen har fået kørekort, lyder det fra Kongehuset til Tæt På.

Dermed har prinsen fået sit kørekort to måneder før han fylder 18 år.

Skal stadig have ledsager med

Prins Nikolai kan nu få det lettere, når han skal transporteres mellem kostskolen Herlufsholm og familien.

Dog skal prinsen have en ledsager med i bilen – vedkommende skal være fyldt mindst 30 år, skriver BT.

Når prins Nikolai den 28. august fylder 18 år kan han også træde ind som rigsforstander.

Det kan ske i tilfælde, hvis dronning Margrethe, prins Joachim og kronprins Frederik alle forlader Danmark på samme tid.

Han vil i så fald skulle varetage regeringen af landet, så længe de er bortrejst, eller indtil prins Christian bliver myndig, skriver BT.

Alt om kørekortet

Dit kørekort hed i gamle dage førerbeviset. Det er din dokumentation for, at du må føre biler, motorcykler, lastbiler og meget, meget andet. Med det følger der et særligt ansvar. Der følger også en masse regler med det, og de vigtigste regler må siges at være færdselsreglerne. Det er et krav fra offentlighedens side, at du overholder færdselsloven, hvis du ønsker at være sikker på at beholde dit kørekort.

Læs meget mere her: Kørekort: Alt, der er værd at vide om det laksefarvede stykke plastik

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu