Prins overfaldet på natklub

12. august 2012 13:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Prins overfaldet på natklub
Billede mangler

En tur i byen forvandlede sig til et “voldsomst slagsmål” for Sveriges prins Carl Philip, det svenske kongepars 33-årige søn.
Avisen Aftonbladet fortæller, at prinsen, der er på ferie i Cannes i Sydfrankrig med sin kæreste, Sofia Hellqvist, har været i slagsmål ved en natklub i Cannes.
Aftonbladet, der betegner det som “et voldsomt slagsmål, skriver, at episoden skete natten til lørdag – omkring klokken tre.
Da gik en mand frem mod prinsen og angreb ham.
Hoffet i Stockholm bekræfter over for det svenske nyhedsbureau TT, at prins Carl Philip blev overfaldet.
– Prinsen blev angrebet, uprovokeret. Han er i god behold, han fik ingen skader, siger hoffets informationschef, Bertil Ternert, til TT.
Videre skriver nyhedsbureauet, at kong Carl og dronning Silvia er orienteret om episoden, der i øvrigt ikke ventes at påvirke prinsens planer.
Overfaldet skete uden for klubben Baoli, der havde organiseret en fest, hvor alle skulle være klædt i hvidt, siger norske besøgende på klubben til Aftonbladet.
En anonym gæst fortæller, at prinsen og hans kæreste var sammen med omkring otte venner på klubben.
Gæsten fortæller, at han befandt sig uden for klubben ved tretiden, og det gjorde prinsen og prinsens selskab også.
Pludselig, siger nordmanden til Aftonbladet, kom “en flok” ud af klubben, og en mand greb om prinsens nakke. Det virkede uprovokeret.
Der befandt sig en halv snes folk om prinsen, da han blev overfaldet, og flere personer slog hinanden.
– Så forsvandt prinsen og hans selskab. De gik mod havnen, fortæller den anonyme gæst til Aftonbladet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu