Prins Philip bliver udskrevet fra hospitalet

20. august 2012 14:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Prins Philip bliver udskrevet fra hospitalet
Billede mangler

Prins Philip er kommet ud fra et hospital i Skotland efter en fem dage lang indlæggelse.
Her blev den britiske dronning Elizabeth II’s mand behandlet for en tilbagevendende blærebetændelse.
Den 91-årige Philip gav hånd og spøgte, da han mandag tog afsked med personalet på hospitalet, Aberdeen Royal Infirmary. Han forlod smilende bygningen og havde ikke brug for hjælp, da han satte sig ind på passagersædet i sin bil for at køre væk.
Hertugen af Edinburgh blev første gang indlagt med lidelsen midt under dronningens 60 års regentjubilæum i juni. Prinsens indlæggelse betød, at dronningen måtte undvære sin mand ved sin side under nogle af de centrale festligheder i forbindelse med jubilæet.
Prins Philip blev senest indlagt onsdag, hvor han i ambulance blev kørt de 65 kilometer fra slottet Balmoral til Aberdeen.
Den britiske monark tilbringer som regel julen på det skotske slot, der ligger ved floden Dee.
Prins Philip blev i julen sidste år indlagt med kredsløbsforstyrrelser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu