Pris for Tintin-forside: 10 millioner kroner

3. juni 2012 11:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pris for Tintin-forside: 10 millioner kroner
Billede mangler

En original forsideillustration til “Tintin i Amerika”, tegnet af den belgiske kunstner Hergé, der opfandt drengereporteren, er solgt på en auktion i Paris for ikke mindre end 1,3 millioner euro (omkring 10 millioner kroner).
– Værket er solgt for 1.338.509,20 euro, inklusiv salærer, til en person, som ønsker at forblive anonym, siger en talsmand for auktionshuset Artcurial til AFP.
Den tidligere ejer af illustrationen købte forsiden i 2008 for 764.218 euro (omkring 5,7 millioner kroner), og det var indtil gårsdagens auktion den højeste pris i den genre.
Hergé malede forsiden med tusch og vandfarver til den første udgave i 1934.
Blot et af fem lignende værker af Hergé eksisterer i dag.
Illustrationen viser den unge eventyrer klædt som cowboy, siddende på en klippe med sin hund Terry ved sin side, mens tre indianere, to af dem med hævede økser, sniger sig ind på ham.
Ved auktionen lørdag blev der solgt flere samlerobjekter for Tintin-fans.
I februar nægtede en belgisk domstol at forbyde salget af “Tintin i Congo” og afviste dermed en klage fra en congolesisk mand, Bienvenu Mbutu Mondondo, om, at tegneserien er fyldt med racistiske stereotyper af afrikanere.
Hergé, med det borgerlige navn Georges Remo (1907-1983, reviderede nogle af forsiderne på senere udgivelse, og han forsvarede sig med, at de tidlige tegninger blot var refleksioner over tidens naive syn på afrikanerne.
Sidste år lavede den amerikanske instruktør Steven Spielberg 3D-filmen “Tintin: Enhjørningens Hemmelighed”. Spielberg har planlagt endnu en Tintin-film.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu