Professor Nina Smith fylder 56 år

17. oktober 2011 05:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Professor Nina Smith fylder 56 år
Billede mangler

Nina Smith er en dansk professor i nationaløkonomi. Hun har tidligere været ansat som prorektor ved Aarhus Universitet samt været økonomisk vismand.
 
Nina Smith, der fylder 56 år i dag, mandag den 17. oktober, blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1981 og var fra 1982-1986 ansat ved Handelshøjskole Syd som adjunkt og senere som lektor. Hun kom i 1986 til Handelshøjskolen i Århus, hvor hun var lektor frem til 1993, hvor hun blev professor i nationaløkonomi. Siden 2001 har hun været forskningsprofessor ved Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung i Berlin.
 Annonce: Få B.T leveret hver dag i en måned. Klik her
 
Hun har været formand for Det Frie Forskningsråd og Danmarks Transportforskning, næstformand i Koordinationsudvalget for Forskning og medlem af Globaliseringsrådet. Fra 1991 til 1993 var hun medlem af Socialkommissionen, og fra 1993 til 1998 var hun økonomisk vismand. Hun blev i 2003 udpeget til at være medlem af Velfærdskommissionen. I 2007 blev hun udnævnt til prorektor for det akademiske område ved Aarhus Universitet – en stilling, som hun bestred frem til 2009.
 
Nina Smith har desuden haft en række bestyrelsesposter, bl.a. i PFA, Nykredit og NIRAS.
 Andre kendte med fødselsdag i dag, den 17. oktober:
1917 – Marsha Hunt, amerikansk skuespillerinde.
1936 – Jørn Sørensen, dansk fodboldspiller.
1940 – Jonna Hjerl, dansk skuespiller.
1952 – Thomas Rørdam, dansk jurist og højesteretsdommer.
1955 – Pia Vieth, dansk skuespiller.
1957 – Kim Andersen, dansk folketingspolitiker fra Venstre.
1969 – Ernie Els, sydafrikansk golfspiller.
1972 – Wyclef Jean, haitiansk sanger.
1972 – Eminem, amerikansk rapper.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu