Professor: Tillad seksuelle forhold mellem far og datter

6. november 2012 06:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Professor: Tillad seksuelle forhold mellem far og datter
Billede mangler

Professor foreslår at man afkriminaliserer seksuelle forhold mellem søskende samt forældre og børn – når alle er myndige, og det foregår frivilligt.
 
Professor ved Copenhagen Business School, Vagn Greve, har rejst en kontroversiel debat: Han spørger hvad det logiske argument for, at forældre og børn eller søskende indbyrdes ikke skal have lov til at have sex med hinanden, hvis alle parter er voksne, og det foregår frivilligt?
 
Det sker efter et halvsøskendepar fra Aarhus i Information er stået frem og fortalt om deres kærlighed til hinanden – en kærlighed, der har resulteret i en søn.
 
Men forhold mellem søskende samt mellem forældre og børn burde helt afkriminaliseres. Det mener juraprofessor Vagn Greve.
 
– Efter min opfattelse burde vi afkriminalisere sex mellem far og datter, så længe de begge er myndige, og forholdet er frivilligt. Det kan ikke sagligt begrundes, at vi behandler den biologiske familie anderledes end den sociale familie. Men man kan diskutere, om aldersgrænsen skal være 18 eller 20 år, siger Vagn Greve til metroXpress’ hjemmeside, mx.dk.
 
Vagn Greve foreslår derfor, at straffelovens paragraf 210, der kan udløse op til seks års fængsel ved »samleje med en slægtning i nedstigende linje«, bliver afskaffet.
Heller ikke risikoen for, at man kan få børn med misdannelser, når forældrene er blodbeslægtede bidder på juraprofessoren:
 
– Det er ganske mange år siden, vi i Danmark gjorde det lovligt for folk med genetiske defekter at avle børn, selv om vi ved, at risikoen for, at gendefekten videreføres til barnet er 50 procent, hvis den ene forælder bærer gendefekten. Når man så kriminaliserer en stigning på fem til otte procent, savner det enhver logisk sammenhæng, at man tillader en risiko på 50 procent, siger Vagn Greve til mx.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu