Provinsby genstand for skærpede politi-øjne efter voldsomme trusler

17. juli 2017 14:07 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Efterfølgende har politiet anholdt en mand, der formodes at stå bag truslerne.

Provinsby genstand for skærpede politi-øjne efter voldsomme trusler
Politiet modtog anmeldelse om, at en mand ville dukke op på politistationen i Randers og skyde betjente. Foto: Google Street View.

Østjyllands Politi har mandag anholdt en 42-årig mand på en adresse i Randers Centrum. Manden blev anholdt, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse om, at manden agtede at dukke op på politistationen i Randers og skyde politifolk.

– Det var en tredje part, der havde anmeldt det, fortæller kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, Janni Lundager, til Newsbreak.dk.

Politiet modtog anmeldelsen fra den bekymrede borger 10.57, og 12.50 blev manden anholdt. I den mellemliggende periode var der skærpet tilsyn ved politistationen i Randers og i Randers midtby, hvor man mente, at manden opholdte sig.

Manden skal nu afhøres, og hans psykiske tilstand til vurderes. Han er tidligere soldat og kendt med PTSD. Der er endnu ikke taget stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør. Manden var ikke i besiddelse af et våben, da han blev anholdt. Der er intet, der tyder på, at han havde adgang til et.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu