PSG-back: Hvorfor ikke finalen?

6. marts 2013 23:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
PSG-back: Hvorfor ikke finalen?
Billede mangler

Paris Saint-Germain slog onsdag aften Valencia ud af Champions Leagues 1/8-finaler efter en kalkuleret på hjemmebanen Parc des Princes, hvor holdene spillede 1-1.

 

Det sender PSG videre til kvartfinalerne i Champions League, og den hollandske back Gregory van der Wiel fortalte efter kampe til TV3+, at holdet kan gå hele vejen til finalen på Wembley.

– Jeg tror, vi kan nå rigtig langt. Vi har et godt hold, et ungt hold. Hvorfor ikke finalen?, spurgte van der Wiel efter kampen.

I den modsatte lejr var der skuffelse hos Valencia-træner Ernesto Valverde, hvis mandskab livede op i anden halvleg, men ikke formåede at bryde modparten Carlo Ancelottis forsvarsmur endeligt ned.

– Vi manglede at skabe flere chancer, og vi kunne også have haft lidt mere held ved vores mange hjørnespark. Vi må give dem kredit, for de stod utroligt stærkt defensivt. Vi tager naturligvis skuffede hjem, men vi vidste, det ville blive svært. Nu må vi koncentrere os om at komme i Champions League næste år i stedet, sagde Valverde til TV3+.

Valencia ligger ét point efter Málaga i Primera Division i kampen om fjerdepladsen, der giver kvalifikation til Champions League.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu