Psykiatere uenige om Breiviks diagnose

21. december 2011 21:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Psykiatere uenige om Breiviks diagnose
Billede mangler

En retsmedicinsk kommission sår tvivl om Anders Breiviks mentale tilstand.
I slutningen af november konkluderede et hold af retsmedicinere ellers, at massemorderen Anders Breivik er psykopat. Det fik sindene i kog særligt blandt de overlevende, for det betyder, at han ikke kan få fængselsstraf.
I kommissionen, der skal godkende Breivik-rapporten, sidder syv psykiatere. Mindst tre af dem mener nu, at Breivik måske slet ikke er psykopat alligevel.
Det skriver NRK.
Ifølge tv-stationen er især næstformand Gunnar Johanessen uenig i rapportens konklusion.
Han undrer sig bl.a. over, hvorfor Breiviks ideologi ikke indgår i rapporten.
Anders Behring Breivik sidder lige nu varetægtsfængslet, mens retssagen mod ham kører. Han er tiltalt for 77 drab. Otte blev dræbt i Oslo og 69 på øen Utøya.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu