Putin-demo råber op ved landskampen

29. februar 2012 14:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Putin-demo råber op ved landskampen
Billede mangler

De danske slagsange blandes med politiske røster.
Der vil blive demonstreret foran Parken, når Danmark møder Rusland i en venskabskamp i aften.
Organisationen SILBA demonstrerer mod det russiske præsidentvalg, der bliver afholdt på søndag.
“Vi er 20 stykker, og vi kommer med et banner på 10 meter, der ligner det russiske flag i rød, blå og hvid. Vi skulle have haft 40 valgobservatører til Rusland på søndag, men vi er blevet nægtet visum af den russiske ambassade her i København,” fortæller Jens-Kristian Lütken, som er formand for organisationen, til Newspaq.
SILBA er en tværpolitisk organisation som arbejder for frihed og demokrati i Østeuropa, og de vil bruge aftenens fodboldkamp til at sætte fokus på de demokratiske forhold i Rusland.
Demonstrationen starter klokken 19, hvor demonstranterne vil stå med banner og løbesedler og fortælle hvorfor, de demonstrerer.
“Vi protesterer over, at præsidentvalget på søndag på ingen måde er frit og fair. Der har ikke været nogen reelle kandidater mod Putin eller nogen reel valgkamp,” siger Jens-Kristian Lütken.
Han mener godt, at man kan blande sport og politik. Især fordi der ifølge ham er flere fodboldspillere på det russiske hold, der støtter Putin i valgkampen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu