Putins talsmand forsvarer masse-anholdelse

6. marts 2012 15:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Putins talsmand forsvarer masse-anholdelse
Billede mangler

Det foregik efter bogen, da omkring 500 russiske demonstranter mandag blev anholdt af det russiske politi under en demonstration over søndagens præsidentvalg.
Vladimir Putins talsmand forsvarer de russiske myndigheders håndtering af situationen.
Han vurderer, at politiet håndterede situationen professionelt og effektivt.
“Demonstranternes handlinger fandt sted i to dele – lovligt og ulovligt. Og i begge tilfælde viste politiet et højt professionelt niveau,” siger Putins talsmand, Dmitry Peskov, ifølge AP.
Demonstranterne befandt sig på Moskvas Pushkin Square og protesterede over præsidentvalget efter, Putin vandt en knusende sejr.
Han vandt med mere end 63 procent af stemmerne – ifølge de officielle tal.
Både oppositionen og uafhængige observatører klager over udbredt svindel, og at bl.a. busser kørte rundt med vælgere, der stemte igen og igen.
Ifølge talsmand for politiet i Moskva, Gennady Bogachev, er omkring 250 af de arresterede blevet løsladt igen.
Og de fleste af dem kan se frem til bøder på omkring 65 dollar.
Kilde: ap.org, reuters.com

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu