Radikalt exit: Klaus Bondam skælder ud

5. april 2013 10:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Radikalt exit: Klaus Bondam skælder ud

Den tidligere radikale borgmester i København, Klaus Bondam, undrer sig over at hans udmeldelse af Det Radikale Venstre, skaber stor negativ opmærksomhed.

 

På sin facebook-profil kommenterer Klaus Bondam de mange reaktioner på hans udmeldelse af Det Radikale Venstre – specielt på eb.dks ”Nationen” således:

 

”Jeg kan i den grad stadig forundres; har lige læst kommentaterne på Ekstra Bladets ‘Nationen’ i forlængelse af min ret harmløse udmelding her til aften (- læs den i sin fulde længde på pol.dk) Jeg ved godt at Nationen er Danmarks debat-losseplads, men jeg bliver vitterligt og ganske oprigtigt forundret over den vrede, grovhed og indestængthed der gemmer sig på bunden af folkedybet. Her krydret med slet skjult homofobi og uvidenhed (jeg har ikke haft en folkevalgt mandat i over to år over min mandat blev i sin tid overtaget af en radikal suppleant). Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vide hvad det er for nogen mennesker der gemmer sig bag mærkelig profilbilleder og suspekte navne. Ikke at jeg tror, at jeg kan overbevise dem om at ændre holdning, men blot for at fortælle dem, at de altså ikke behøver at gå rundt og være så sure og vrede; det er livet trods alt for kort til.”

Klaus Bondam har været medlem af Det Radikale Venstre siden 1997.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu