Randers efter ny sejr: Vores dårligste kamp i foråret

17. marts 2013 18:11 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Randers efter ny sejr: Vores dårligste kamp i foråret
Billede mangler

Randers vandt sin tredje Superliga-kamp ud af tre mulige i dette forår og den fjerde kamp på stribe i alt, da holdet hjemme slog Silkeborg 1-0.

 

Men spillet var ikke alt for imponerende.

– Det var vores dårligste kamp i foråret. Vi får ikke flow i spillet og får ikke flyttet bolden hurtigt nok. Samtidig smider vi for mange bolde væk. Men vi fighter på alle pladser, og lukker endnu engang af bagude, og så skal der meget til at tabe en fodboldkamp, sagde forsvarsspilleren Mads Fenger til klubbens hjemmeside efter kampen.

Den tidligere OB-spiller Chris Sørensen var enig:

– .Det var en rodet affære, hvor vejr, vind og banen satte sig præg på begivenhederne. Der var meget lidt kønt fodboldspil, men hvad der ikke fungerede fodboldmæssigt, kompenserede vi for med fight. Og det betød, at vi nok engang holdt nullet, og igen kunne sætte tre point ind på kontoen. At starte foråret med ni point giver en fantastisk tro for resten af sæsonen.

Oprykkerne ligger på andenpladsen med sejren, som – hvis de kan holde fast i denne placering – vil medføre kvalifikationskampe til Champions League.

Men målmand David Ousted mente, at Randers-spillerne skal spise brød til:

– Lige nu er vi Danmarks næstbedste hold, men vi må se, hvad det rækker til, når der er spillet 33 runder 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu