Randers fik uafgjort i dramatisk CL-kamp

2. marts 2013 16:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Randers fik uafgjort i dramatisk CL-kamp
Billede mangler

Rent teoretisk kan de danske mestre dog stadig godt nå at avancere til semifinalerne, men det kræver en stor portion optimisme og en lige så stor Randers-klaphat at tro på, at resultaterne i de sidste to runder flasker sig for de blåblusede Randers-spillere.

Randers startede ellers godt ud i kampen og efter en flot første halvleg kunne Jan Leslies tropper gå til pausen med en føring på 11-8 over de forsvarende Champions League-mestre.

Men fra anden halvlegs begyndelse hævede gæsterne niveauet, mens Randers ikke var i stand til at fortsætte de gode takter fra første halvleg. Derfor trak Buducnost fra, og gæsternes fysik så ud til at afgøre kampen. På en stærk slutspurt – og en Buducnost-scoringspause på ti minutter – kom Randers dog igen foran, og holdet havde muligheden for at snuppe sejren i den dramatiske slutfase.

Men franske Dembele misbrugte, da hun tog chancen fra fløjen, og dermed endte kampen altså uafgjort.

Randers ligger sidst i Champions League-gruppen med et enkelt point. Gruppens øvrige hold er Larvik og Györ, og det er netop de to klubber, som Randers skal møde i de sidste to runder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu