Rapport: Benlås er livsfarlig og nødvendig

27. juli 2012 14:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rapport: Benlås er livsfarlig og nødvendig
Billede mangler

Benløs er en nødvendig magtanvendelse for fængselsbetjente, selvom metoden er livsfarlig.
Det fastslår en ny undersøgelse, som en arbejdsgruppe under kriminalforsorgen netop har færdiggjort, skriver Berlingske.
Således lyder vurderingen, at når en indsat i et dansk fængsel eksempelvis går amok eller forsøger at undslippe, er den brystvendte benlås et nødvendigt redskab for fængselsbetjentene.
Og det er fængselsinspektør i Venstre Fængsel, Peter Vesterhede, godt tilfreds med.
– Jeg er enig i konklusionen. Jeg synes, det er et effektivt greb, der selvfølgelig skal anvendes med stor opmærksomhed. Men det er et greb, vi skal bruge, siger han til Newspaq.
Fængselsinspektøren henviser til, at enhver magtanvendelse indebærer en risiko. Også hvis den ikke anvendes.
Men det giver formanden for Krim, der behandler klager rettet mod fængslerne, Claus Bonné, ikke meget for.
– Benlås er ikke bare unødvendig. Den er også ulovlig, siger han til Newspaq.
– Danmark er som en civiliseret retsstat underlagt europarrådet og herunder torturkomiteen, der blandt andet har bedt de islandske myndigheder om at stoppe brugen af benlås.
Claus Bonné fortæller, at Krim nu vil rejse sager, hvor der er anvendt brystvendt benlås, for Menneskerettighedsdomstolen i et forsøg på at få det stoppet.
Peter Vesterhede anerkender, at metoden er farlig. Han mener dog, at det vil være nok, at uddanne personalet i brug af benlåsen.
– Vi skal have et yderligere fokus på at træne forskellige konflikthåndteringsværktøjer – herunder benlåsen, siger han til Newspaq.
Undersøgelsen var igangsat efter en fange mistede livet i Kolding arrest i januar 2011.
I 2011 blev benlåsen anvendt 86 gange i de danske fængsler.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu