Rapport kortlægger årsag til dødsulykker

16. oktober 2011 13:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rapport kortlægger årsag til dødsulykker
Billede mangler

Vejdirektoratet, politikredsene, bilinspektørerne og kommunerne har i samarbejde indsamlet og analyseret data for samtlige 231 dødsulykker i trafikken i 2010.
 
Et nyt pilotprojekt giver et unikt indblik i årsagerne til, at der sker dødsulykker på vejene. I et samarbejde mellem Vejdirektoratet, politikredsene, bilinspektørerne og kommunerne er data for alle 231 dødsulykker i trafikken i 2010 blevet indsamlet og analyseret. Og resultatet udgives nu i form af en årsrapport om den udvidede dødsulykkestatistik.
 Annonce: Få B.T leveret hver dag i en måned. Klik her
 Fart dræber
Det er første gang, der er blevet lavet en så omfattende analyse af dødsulykkerne herhjemme. Og tallene afslører, at for høj hastighed er en et afgørende forhold for at ulykken sker i 44 procent af ulykkerne, enten fordi trafikanterne har overskredet hastighedsgrænsen eller har kørt for hurtigt i forhold til omstændighederne.
 Uopmærksomhed
Næsten lige så stor betydning har manglende opmærksomhed fra trafikanternes side – enten fordi de er blevet distraheret, er opmærksomme på noget inde i bilen i stedet for på trafikken eller ligefrem er faldet i søvn. Manglende opmærksomhed er et afgørende forhold for at ulykken sker i 43 procent af ulykkerne, viser den nye undersøgelse.
 Annonce: Aldrig har det være nemmere at låne 25.000 kr. – Se mere her
 
Også træthed og overdreven alkoholindtagelse rangerer blandt de vigtigste ulykkesfaktorer. Og i det hele taget konkluderer undersøgelsen, at trafikantens handlinger var afgørende i 95 procent af dødsulykkerne på de danske veje sidste år, fx ved at trafikanten enten var uopmærksom, kørte for stærkt, var for træt eller havde drukket for meget.
 Typiske ofre er mænd
Rapporten afslører også, at dødsulykkerne især kræver mænd som sine ofre. To-tredjedele af de omkomne er mænd, og heraf er 35 procent unge mænd. Der var dog også en høj repræsentation af ældre i statistikken, nemlig 17 procent.
 
Det kan desuden nævnes, at rapporten for første gang nogensinde kaster lys over omfanget af selvmord i dødsulykkestatistikken. Rapporten viser, at 10 af dødsfaldene i 2010 skyldtes selvmord, og at 16 af trafikanterne døde, før ulykken indtraf. Denne type dødsfald registreres ikke i den almindelige ulykkesstatistik.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu