Rasmus Jarlov ny spidskandidat for K i København

9. september 2012 18:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rasmus Jarlov ny spidskandidat for K i København
Billede mangler

Det Konservative Folkeparti går næste år til valg med Rasmus Jarlov som spidskandidat i Københavns Kommune.
 
Rasmus Jarlov lover, at han vil kæmpe for skattelettelser i kommunen. Det sker efter han lørdag blev valgt som afløser for partiets hidtidige spidskandidat, Mogens Lønborg, der tidligere på året meddelte, at han ikke vil stille op til kommunalvalget i november 2013.
 
– I øjeblikket vader København i penge, fordi byen har fået flere højtuddannede og færre ældre. Vi synes ikke, at Borgerrepræsentationen er de bedste til at bruge de penge. Vi kunne godt tænke os at give borgerne lov at beholde flere af dem, så vi kunne styrke konkurrenceevnen, siger Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.
 
– Vi borgerlige skal være langt mere synlige og kritiske over for den useriøse måde, som venstrefløjen styrer byen på, siger Rasmus Jarlov.
 
Rasmus Jarlov har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2010. Han har desuden siddet i Folketinget men røg ud ved valget i 2011. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu