Rasmus Lauge på rundens CL-hold

18. februar 2013 15:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Rasmus Lauge på rundens CL-hold
Billede mangler

BSV slog søndag slovenske Gorenje Velenje med 27-26 i en hæsblæsende kamp i håndboldens Champions League.

 

En kraftpræstation fra Rasmus Lauge gjorde forskellen på de to mandskaber, og playmakeren stod selv for kampens sidste scoring, da han gjorde det til 27-26 med få sekunder til slutfløjt.

Syv scoringer i alt blev det til, og det er nok til, at det europæiske håndboldforbund har smækket danskeren på rundens hold som én af rundens bedste syv spillere.

– Bare 21 år gammel, men alligevel matchvinder mod Velenje. Lauge fik Bjerringbro-Silkeborg tilbage på vindersporet ved at score det afgørende mål, lyder begrundelsen fra EHF.

BSV er med sejren over slovenerne sikker på at gå videre fra gruppespillet som firer. Der resterer én kamp; nemlig opgøret mod makedonske Metalurg på søndag kl. 17, hvorefter BSV skal møde en gruppe-etter i ottendedelsfinalerne af Champions League.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu