Rasmus Nøhr efter Vild med Dans-exit: Det har været fedt

13. oktober 2012 08:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rasmus Nøhr efter Vild med Dans-exit: Det har været fedt
Billede mangler

Rumbaen blev sidste dans for sangeren Rasmus Nøhr og hans dansepartner Karina Frimodt – men trods skuffelse var de meget fattede efterfølgende.
 
Fredagens udgave af TV2s Vild med Dans blev den sidste optræden for sangeren Rasmus Nøhrog hans dansepartner Karina Frimodt. I hvert fald i Vild med Dans 2012-konkurrencen.
 
Parret røg med det laveste antal dommerstemmer i omdans sammen med Louise Spellerberg og Mads Vad. Den dans ”tabte” de og er dermed ude.
 
Efterfølgende var danseparret meget afklarede med, at de havde danset den sidste dans i konkurrencen:
 
– Jeg synes vi danser en rigtig rigtig god omdans. Jeg ville gerne lige vise Danmark, at jeg har lært at danse. Det har været fedt at være med. Det har også været hårdt,. Nogle dage har vi danset seks syv timer i træk. Men jeg er gået glad i seng, sagde Rasmus Nøhr.
 
Karina Frimodt tilføjede:
– Der er ikke noget at gøre ved det – det er helt fair. De andre er meget dygtige.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu