Råstoffer vil afgøre Grønlands fremtid

10. marts 2013 11:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Råstoffer vil afgøre Grønlands fremtid
Billede mangler

På tirsdag går omkring 50.000 grønlændere til stemmeurnerne for at stemme om, hvem der skal i Landstinget og dermed styre landet de næste fire år.

 

Skal det være den nuværende regeringsleder Kuupik Kleist fra det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA), eller skal det være den kvindelige oppositionsleder Aleqa Hammond fra det socialdemokratiske Siumut-parti?

Begge er venstreorienterede. De ønsker i store træk det samme for landet, men det betyder ikke, at de er enige om, hvordan man skal lede Grønland bedst. Især råstof-området har fyldt meget i valgkampen. Mineralerne i undergrunden er blevet udråbt af begge partier til at være løsningen på Grønlands økonomiske og sociale kvaler.

I en debat på KNR TV blev det for alvor tydeligt for de grønlandske vælgere, hvor forskellig tilgang de to partiformænd har til håndteringen af landets problemer. Kuupik Kleist vil indføre en selskabsskat på virksomheder, der driver minedrift i Grønland. Aleqa Hammond vil opkræve afgifter på de mineraler, som bliver fragtet ud af landet.

Chefredaktør for den grønlandske avis Sermitsiaq.AG, Poul Krarup, mener, at målet med råstofpolitikken bør være at forbedre befolkningens levestandard.

»Halvdelen af den grønlandske befolkning lever på et eksistensminimum, som betyder, at de knap nok har til dagen og vejen. Da de to partiers målsætninger ligner hinanden så forbavsende meget, bør det være muligt at lave noget politik, som kommer de svage til undsætning,« siger han.

Chefredaktøren mener, det er vigtigt, at de to store partier finder ud af at samarbejde efter valget. Han frygter, at hvis det ikke sker, så vil de store, udenlandske selskaber tryne Grønland i kampen om undergrunden, og landet vil miste vigtige indtægter.

»Grønland er et lille land, og hvis vi er splittet, så kan vi ikke stå imod de store udenlandske selskaber, som vil bore i vores undergrund. Derfor er en stabil råstofpolitik helt central for, om landet kan sikre sig en gedigen indkomst i fremtiden,« siger han.

At de to største partier vil indgå i en koalition efter valget, tvivler forfatter til bogen »Grønland – Mægtig og afmægtig« Marianne Krogh Andersen dog stærkt på. Før Kuupik Kleist og IA kom til magten ved sidste landstingsvalg i 2009, havde Siumut styret landet i 30 år.

»Kuupik Kleist er ikke interesseret i at lukke Siumut ind i varmen igen. 30 år på magten korrumperer et parti, uanset partifarve. Selvom Hammond har ryddet op i partiet, synes Kuupik nok, at hun er lidt for aggressiv i hendes fremgang til at være en god samarbejdspartner,« siger hun.

Hvem vinder så valget? Hvem vinder retten til at administrere Grønlands vigtigste indtægt, råstofferne? Ifølge Marianne Krogh Andersen vil IA-formanden løbe med sejren igen. Hun mener, han er en karismatisk statsmand, og den folkelige appel han havde ved sidste valg, hvor han scorede hver femte stemme, kan måske udnyttes igen.

»Grønland har også brug for en mand, som kan gøre det godt på de bonede gulve i udlandet. Han skal kunne give minevirksomhederne en hånd, uden at give dem hele armen,« siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu