Real-stjerne så rødt på ét minut

17. februar 2013 22:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Real-stjerne så rødt på ét minut
Billede mangler

Sergio Ramos kom i fokus, da Real Madrid vandt kampen i bedste bedste spanske fodboldrække 2-0 over Rayo Vallecano.

Efter Alvaro Morata allerede efter tre minutters spil havde bragt hovedstad-klubben foran 1-0, øgede Sergio Ramos til 2-0 i det 12. minut.

Men så sagde det klik for Sergio Ramos:

Indenfor samme minut modtog forsvarsspilleren to gule kort. Og så var det ud.

Efter den dramatiske indledning på kampen, gik spillet herefter totalt i stå. At der ikke blev scoret yderligere, kunne der intet indvendes imod. Ihvertfald gjorde Real Madrid med en koncentreret forsvarsindsats alt for, at blive noteret for sæsonens 10. ‘clean sheet’.

Efter sidste uges dukkert mod Rayo Vallecano kom Atletico Madrid tilbage på vindersporet, da de i udekampen mod Real Valladolid vandt 3-0.

Med sit 20. ligamål i denne sæson bragte Radamel Falcao træner Diego Simeones tropper foran 1-0 i det 11. minut, og efter pausen scorede Diego Costa samt indskiftede Cristian Rodriguez.

Atletico Madrid er dermed stadig på andenpladsen i spansk fodbolds bedste række – 12 point efter Barcelona og fire point foran Real Madrid.  

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu