Realkreditrådet: Antallet af tvangsauktioner stiger

10. april 2012 09:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Realkreditrådet: Antallet af tvangsauktioner stiger
Billede mangler

502 ejendomme gik i marts måned på tvangsauktion – det er lidt flere end i februar, hvor 481 boligejere måtte kaste håndklædet i ringen.
 
Set i forhold til sidste år er stigningen endnu større. I marts måned 2011 gik ”kun” 380 ejendomme på tvangsauktion.
 
Set over de tre første måneder af 2012 er der samlet blevet sendt 49 flere ejendomme på tvangsauktion set i forhold til samme periode sidste år. Realkreditrådet er dog fortrøstningsfulde:
 
”Der er mange boliger til salg, og køberne holder sig tilbage. Det gør det sværere at sælge sin bolig på almindelig vis, hvis man har problemer med at betale ydelsen på sit lån. Det har bidraget til en beskeden stigning i tvangsauktionerne. Heldigvis betyder den stabile situation på arbejdsmarkedet, at de fleste boligejere kan betale ydelsen på deres lån, og kun et fåtal er bagud med betalingerne,” siger Peter Jayaswal underdirektør i Realkreditrådet.
 
De seneste tal fra Realkreditrådet viser, at 5500 boligejere fortsat er bagud med ydelsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu