Reddet ud af brændende lejlighed i Nørresundby

14. august 2012 06:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Reddet ud af brændende lejlighed i Nørresundby
Billede mangler

To unge, en mand og en kvinde i 20’erne, blev sent mandag aften reddet ud af en brændende lejlighed på Vestergade i Nørresundby.
 
Branden opstod i køkkenet på første etage. Der gik ild i en gryde med varm olie på et gaskomfur. De to unge begyndte i første omgang selv at slukke ilden, men det lykkedes ikke. Derefter gik de i gang med at banke på dørene i opgangen for at få folk ud.
 
Flammerne fik hurtigt fat i ejendommen. Hele ejendommen samt naboejendommen blev evakueret. Kun en enkelt lejlighed lykkedes det ikke at evakuere. Her boede et ungt par.
 
Da brandvæsnet ankom fik de det unge par reddet ud af lejligheden og kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.
 
Kvinden blev hurtigt udskrevet mens den unge mand stadig er indlagt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu