Regeringen fjerner prisloft på uddannelser

22. marts 2012 16:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Regeringen fjerner prisloft på uddannelser
Billede mangler

Slagteriarbejdere kan lære at lave vindmøller, pædegoger kan bygge en terapeutisk overbygning på og murere kan tage et kursus i arkitektur. Der er ingen grænser for, hvor meget seks ugers efteruddannelse må koste.
Danskere uden får arbejdsmarkedet får bedre mulighed for at tage mere uddannelse, efter VK-regeringens prisloft på uddannelse i dag er blevet ophævet.
Det meddeler Socialdemokraterne i en pressemeddelelse. Prisloftet forsvinder allerede fra første april.
“Når en slagteriarbejder bliver fyret, er det altafgørende, at vi kan tilbyde opkvalificering, så vedkommende kan få et job, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det kan f.eks. være en uddannelse i forarbejdning af glasfiber, målrettet mod et job i vindmøllesektoren,” siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.
Den tidligere regering lagde loft over prisen, så de seks ugers selvvalgte uddannelse ikke måtte koste mere end 140.000 kroner. Det er nu ophævet.
“En undersøgelse har for nyligt klokkeklart konkluderet, at seks ugers selvvalgt uddannelse er en af de allerbedste muligheder for såvel faglærte som ufaglærte til at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg er så glad for, at vi nu har fjernet en af VK-regeringens gigantiske beskæftigelsespolitiske brølere,” udtaler Leig Lahn Jensen i pressemeddelelsen.
Det er både ufaglærte og faglærte, der kan nyde godt af det fjernede prisloft.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu