Regeringen klar med hjemmeside om modernisering

21. marts 2013 14:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Regeringen klar med hjemmeside om modernisering
Billede mangler

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) præsenterede torsdag hjemmesiden modernisering.nu, som skal formidle regeringens, regionernes og kommunernes arbejde med at modernisere den offentlige sektor.

 

»Der bliver brugt mange, lange, dyre ord om modernisering. Nu vil vi gerne fortælle om de konkrete resultater, som vi har nået indtil videre. På hjemmesiden kan man læse om det konkrete arbejde i kommuner og regioner, som gør en positiv forskel for den enkelte borger.

På hjemmesiden har kommuner og regioner mulighed for at indsende eksempler på deres arbejde med modernisering, som er et af de helt store temaer i forbindelse med udviklingen af det kommunale styre. Samtidig vil hjemmesiden fungere som et udstillingsvindue for de tiltag, som regeringen har foretaget i bestræbelserne på at effektivisere og modernisere det offentlige.

»Det handler grundlæggende om, at tillid, faglighed, ansvar og ledelse skal være grundlaget for modernisering af den offentlige sektor. Modernisering handler om mennesker, det er der mange gode eksempler på allerede, og jeg ser frem til at se endnu flere eksempler fra hele landet,« siger Vestager.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu