Region må opgive landingsplads ved supersygehus

28. januar 2013 21:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Region må opgive landingsplads ved supersygehus
Billede mangler

Foreløbig lyder planen på en landingsplads i terrænet, hvor der er plads til almindelige lægehelikoptere. Hvis man vil bygge en landingsplads på taget af et af sygehusets bygninger, som det kendes fra Rigshospitalet i København, vil det koste 25-30 millioner kroner ekstra, og det er der ikke råd til, konstaterer regionsrådsformand Ulla Astman (S).

– Problemet er, at i de penge, der er bevilget, er der ikke midler til løsningen oven på sengebygningen. Vælger vi den løsning, vil pengene skulle tages fra andre dele af sygehusprojektet, eller også skal vi gøre os håb om en privat donation, ligesom Rigshospitalet for seks år siden fik, siger hun til nordjyske.dk med henvisning til den donation, som Rigshospitalet fik fra A.P. Møller-fonden.

Det anslås, at forsvarets store redningshelikoptere vil få brug for at lande på supersygehuset i Aalborg en gang om måneden.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu