Rekord: Legoland i Billund lukket – for mange folk i parken

19. august 2012 07:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rekord: Legoland i Billund lukket - for mange folk i parken
Billede mangler

Lørdag eftermiddag måtte Legoland i Billund lukke entre-portene, da der ganske enkelt var fpor mange folk i parken – den tidligere rekord på 30.000 er overgået.
 
Mange måtte lørdag skuffede tage hjem fra Legoland i Billund – uden overhovedet at være kommet ind i parken.
 
Legoland valgte nemlig af sikkerhedsmæssige hensyn at lukke for flere gæster først på eftermiddagen. Det fantastiske vejr kombineret med at Rasmus Seebach, MGP-vinderne, The Storm med flere optrådte i parken i forbindelse med Family Open Air gjorde, at der folk strømmede til Billund – så mange, at det ved middagstid gav trafiklae problemer.
 
– Vi har valgt at lukke ned for flere gæster. Det sker af sikkerhedsmæssige årsager. Vi skal kunne komme frem og tilbage med eksempelvis en ambulance, hvis det skulle blive nødvendigt, siger pressechef Jonas Søndergaard.
 
De mange gæster betød i øvrigt ny besøgsrekord i legoland. Tidligere har rekorden lydt på 30.000 gæster på en enkelt dag – den rekord er nu blevet slået. Men med hvor mange vil Legoland foreløbig ikke ud med.
 
Legoland åbner i dag, søndag, som sædvanlig – ogd er skulle ikke blive problemer med for mange folk i parken.
 Var du i Legoland lørdag – eller forsøgte du at komme ind? Skriv om din oplevelse her under artiklen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu