Rektorer frygter for teknologifond

13. marts 2013 23:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Rektorer frygter for teknologifond
Billede mangler

Man skal ikke reparere noget, der fungerer fint, som det er. Sådan lyder opfordringen fra landets otte universitetsrektorer, flere faglige organisationer og dele af erhvervslivet i et brev til Morten Østergaard (R).

 

Som del af sit prestigeprojekt, innovationsstrategien »Danmark – Løsningernes land«, foreslår ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, at man fusionerer Højteknologifonden med Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation, fordi skatteyderne i dag ikke får nok ud af de store investeringer, der bliver foretaget. Men det er en umådeligt dårlig idé, mener underskriverne af klagebrevet. Det skriver Berlingske torsdag.

»Vi mener (…), at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt at lade Højteknologifonden indgå i denne sammenhæng. Alle underskrivere af dette brev har meget gode erfaringer med Højteknologifonden, som har været en kærkommen nyskabelse,« skriver de.

De 14 underskrivere er enige i behovet for større forskningsmæssige satsninger, som innovationsstrategien lægger op til, men det bør ske udelukkende ved en fusion mellem Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation og skal ikke inkludere Højteknologifonden, der i sig selv har været en succes siden etableringen i 2005.

Ifølge prorektor ved Københavns Universitet Thomas Bjørnholm er en af Højteknologifondens største forcer, at fonden siden sin etablering har opnået stor erfaring i at hjælpe offentlige og private aktører til det bedst mulige samarbejde, hvilket er mere vanskeligt end det lyder, da et universitets tilgang og mål med projekterne ofte kan være meget forskellig fra en privat virksomhed.

»Det er ikke et simpelt møde mellem de to forskningsverdener, og hvis man ser på, hvad Højteknologifonden har fået ud af det, så er det meget imponerende,« siger Thomas Bjørnholm.

En flot portefølje og veludførte projekter er dog i sig selv ikke grund nok til, at Højteknologifonden ikke kan indgå i en fusion, mener Morten Østergaard. Han peger i stedet på, at brevet er udtryk for, at universiteterne og erhvervslivet er trygge ved den nuværende ordning og er usikre på, hvad de får i stedet.

»Jeg kan berolige med, at vi i sagens natur ikke har nogen planer om at skylle barnet ud med badevandet, og at der ikke er nogen planer om at nedlægge Højteknologifonden. Tværtimod er der tale om at tage de gode erfaringer og sikre en stærk koordination i en ny struktur,« siger ministeren og fortsætter:

»Men vi får i dag ikke nok vækst og beskæftigelse ud af vores store investeringer i uddannelse og forskning, og derfor er jeg nødt til at lave noget om, hvis vi skal have bedre resultater.«

Underskriverne af klagebrevet mener imidlertid ikke, at man uden videre kan fusionere Højteknologifonden med de to råd, da fonden er uafhængig af både ministerier og styrelser. Det betyder i praksis, at det udelukkende er virksomhedernes behov, der styrer fondsmidlerne og ikke en prioritering fra politisk hold.

Ifølge prorektor Thomas Bjørnholm har sidstnævnte også sin berettigelse, der er bare ikke nogen sammenhæng mellem de to opgaver.

»Der er ikke noget i vejen for at have begge systemer, det er bare to forskellige ting, og man skal ikke lægge alle sine æg i den ene eller den anden kurv. Hvorfor skal man slå en bilfabrik og en pillefabrik sammen? Det kræver, at man kan se nogle synergimuligheder, og det kan vi ikke her,« siger han og understreger, at han ikke mener, at det er nogen bagstræberisk holdning at have.

Det er dog lige præcis det, som Morten Østergaard mener, at det er et udtryk for.

»Jeg synes, det er en mærkelig tilgang at have til forskningspolitik, hvis man siger, at man ikke vil lære af det, der fungerer godt. Vi forsøger at løse en samlet problemstilling, der handler om, at tingene tilsammen ikke fungerer godt nok,« siger ministeren.

En analyse foretaget af Harvard Business School viste i januar, at virksomheder, der har modtaget midler fra Højteknologifonden, efter to år i snit har skabt ti nye job og mindsket risikoen for en konkurs markant. Den statistik bliver bibeholdt med innovationsstrategien, siger Morten Østergaard.

»Jeg kan betrygge alle dem, der betaler – nemlig skatteyderne med, at når det her er færdigt, så vil vi have skabt en situation, hvor der kommer mere vækst og flere danske arbejdspladser ud af de store investeringer vi gør på skatteydernes vegne i dag.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu