Rengøringsmiddel i økologisk skyr fra Irma

10. maj 2012 20:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rengøringsmiddel i økologisk skyr fra Irma
Billede mangler

Fødevarestyrelsen har tilbagekaldt Irmas skyr naturel fordi den afviger i smag og farve – dette skyldes en rest rengøringsmiddel.

 

Har du købt økologisk skyr i Irma, så tjek lige indholdet en ekstra gang. Fødevarestyrelsen har nemlig tilbagekaldt et parti økologisk skyr i 400 gram bægre med mindst holdbarhed til den 30. maj 2012.

Årsagen er, at den økologiske skyr afviger i smag og farve. Det skyldes en rest rengøringsmiddel, har Thise Mejeri, der producerer varen for Irma, fundet ud af via egenkontrol.

Der er ikke forbundet nogen sundhedsmæssig risiko for forbrugerne, men Fødevarestyrelsen anbefaler alligevel, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage, hvor det er købt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu