Rengøring én gang om måneden hos ældre er OK

16. marts 2012 08:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rengøring én gang om måneden hos ældre er OK
Billede mangler

Politikerne i Hørsholm kommune var i deres gode ret til at skrue ned for rengøringen hos de ældre i kommunen, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Det er ankestyrelsen, der netop har omstødt Tilsynets afgørelse. Tilsynet fastslog ellers for to måneder siden, at de ældre havde krav på rengøring hver anden uge, og ikke kun hver fjerde uge, som kommunen havde skruet det ned til.
Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), er tilfreds med at Tilsynets kendelse er blevet underkendt.
“Jeg er meget glad for, at vi i Hørsholm er blevet renset for at have overtrådt loven, men samtidig synes jeg, det er ærgerligt, at Tilsynet ikke kunne vente på Ankenævnets afgørelser. Det havde været mere ordentligt,” siger han til avisen.
Han mener at sagen har rejst en vigtigt diskussion.
“Til gengæld, synes jeg, at det er positivt, at hele denne sag, der har været meget i medierne, har været med til at rejse en generel og tiltrængt debat om vores velfærdsydelser i kommunerne,” lyder det.
Efter at Tilsynet fandt det ulovligt kun at gore rent hver fjerde uge, ændrede kommunen tilabge til hver anden uge. Og sådan fortsætter det trods ankestyrelsen afgørelse.
“For to år siden bremsede vi hårdt om i Hørsholm Kommune for at få økonomien i balance. Vi skar hårdt hele vejen rundt, for det var nødvendigt. Nu har vi en sund økonomi igen, og nu har vi råd til rengøring hver anden uge. Derfor har jeg ikke tænkt mig at rejse sagen i kommunalbestyrelsen igen,” siger Morten Slotved

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu