Republikaner trækker sig

16. januar 2012 10:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Republikaner trækker sig
Billede mangler

Vejen til ‘The Oval Office’ er nu slut for republikaneren Jon Huntsman, der indstiller sin kampagne for ikke at stå i vejen for favoritten Mitt Romney, skriver BBC og flere amerikanske medier.
Huntsman har ligget skidt i meningsmålingerne, og han har indkaldt til pressemøde senere i dag.
I sidste uges primærvalg i New Hampshire blev han nummer tre, og Jon Huntsman har kæmpet hårdt forud for denne uges primærvalg i South Carolina.
Jon Huntsmans kampagne har aldrig rigtig taget fart, og han har blot fået en til to procent af stemmerne i meningsmålingerne.
Tilbagetrækning kommer efter, at han netop har fået opbakning fra South Carolinas største avis The State.
Den beskrev Huntsman og Romney som de “to fornuftige, erfarne voksne i løbet”, og at Huntsman var “mere principiel” og tilbød “et betydeligt mere vigtigt budskab”.
Romney vandt næsten 40 procent af New Hampshires stemmer sidste tirsdag, men står over for en hård test i South Carolina i denne uge.
Kilde: BBC

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu