Retov: Vi er bedre end OB

10. marts 2013 16:47 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Retov: Vi er bedre end OB
Billede mangler

Horsens’ anfører Martin Retov lagde efter kampen mod OB ikke skjul på, at sejren var tiltrængt. Det var Horsens’ første sejr efter fem nederlag i træk, og Retov mener, at sejren var ganske fortjent.

– Det er meget, meget vigtige tre point. Vi får kickstartet os selv her i foråret efter en dårlig periode. Så det er superskønt. Vi er med nu og har en god selvtillid. Vi spiller en rigtig god kamp og er bedre end OB i dag. Vi har chancerne til at lave flere mål, så det er fuldt fortjent, vi vinder 2-0, siger Retov til Canal 8.

Med sejren har Horsens fået en smule luft ned til nedrykningsstregen, mens OB, der endnu ikke har vundet i foråret, er placeret lige under Europa-pladserne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu