Ringere dagpenge til ufaglærte

11. juli 2012 14:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ringere dagpenge til ufaglærte
Billede mangler

Ledige ufaglærte sakker stadig længere agterud, når de skal have dækket deres indtægt delvist af dagpenge, fordi gabet mellem løn og dagpenge forstørres som følge af regeringens skattereform.
Det skriver Fagbladet 3F.
I 2012 dækker dagpenge 64,2 procent af indtægten for en privat ansat ufaglært, som mister jobbet. Om 10 år svinder dækningen til 59,7 procent af indtægten på grund af regeringens skattereform med Venstre og de Konservative.
Det viser et svar fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til Folketingets beskæftigelsesudvalg. I svaret indgår beregninger af, at dagpengesatsen fra 2016 stiger mindre samt beskæftigelsesfradraget.
Tallene bekymrer Morten Kaspersen, som er forretningsfører for 3F’s a-kasse.
– Efterhånden bliver der meget lidt økonomisk tryghed tilbage, og så vil folk ikke være med i en a-kasse længere, siger Morten Kaspersen til Fagbladet 3F.
– Så må man forvente, at lønmodtagerne i stedet vil gå efter at få mere tryghed i ansættelsen i form af længere opsigelsesvarsler, siger han.
– Det vil give mindre fleksibilitet på arbejdsmarkedet, mener han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu