DMI advarer: Der kan komme skybrud

8. juni 2017 22:41 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Fredag kommer der rigtig meget regn - så meget, at DMI nu melder om risiko for kraftig regn og skybrud i store dele af landet.

Så er den gal igen. DMI melder endnu engang om risiko for skybrud og kraftig regn blot to dage efter et voldsomt regn- og tordenvejr bevægede sig op over over alndet

– På den her tid af året har vi typisk kold luft liggende ned over Centreleuropa og kold luft liggende over Nordsøen og de britiske øer. Og på grænsen mellem den kolde luft og den varme luft har vi så udviklingen af det her kraftige regn, og det er typisk, at det er lige omkring Danmark, at den grænse ligger.

Sådan forklarer vaghavende meteorolog ved DMI Henning Gisselø baggrunden for, at der altså ser ud til at falde rigtig meget vand ned over landet fra oven fredag.

DMI’s prognoser viser, at der er risiko for skybrud og kraftig regn i store dele af Jylland og på Fyn fra klokken 14 fredag eftermiddag og frem til først på natten.

Henning Gisselø understreger, at der altså ind til videre kun er tale om risiko for skybrud og kraftig regn.

– Der er en risiko for det, men det er slet ikke sikkert. Det er lige med, hvor mange millimeter, der kommer i sidste ende – det vurderer vi jo løbende, siger han.

Men uanset, om de officielle kriterier for kraftig regn eller skybrud bliver opfyldt, kan man godt forberede sig på en særdeles våd fredag.

– Allerede i morgen tidlig begynder det at regne i Sønderjylland, og det bevæger sig op mod nordøst i landet i løbet af dagen, siger Henning Gisselø.

Der er tale om vedvarende regn det meste af dagen til hele landet.

Fakta

Her er DMI's risikomelding

DMI melder om risiko for kraftig regn og skybrud fredag:

  • Gyldig fra fredag klokken 14 til lørdag klokken 02
  • Gælder for Fyn, Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Nordjylland, Herning, Ikast-Brande, Viborg og Ringkøbing-Skjern
  • Der er risiko for kraftig regn, der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min
  • Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed

Kilde: DMI

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu