Røde Kors beder om våbenhvile til nødhjælp

21. februar 2012 23:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Røde Kors beder om våbenhvile til nødhjælp
Billede mangler

Røde Kors’ repræsentanter i Syrien arbejder på at få et par timers våbenhvile hverdag, så de får mulighede for at hjælpe de udsatte civile i Homs og de andre byer under angreb.
Kampene flere steder i Syrien er nu så voldsomme, at Røde Kors har svært ved komme frem med nødhjælp og behandling til de sårede, det oplyser præsidenten for Det Internationale Røde Kors, Jakob Kellenberger, i en pressemeddelelse.
“Vi har været i kontakt med de syriske myndigheder og medlemmer af oppositionen for at få stoppet kampene,” siger han.
Situationen er så slem, at der skal oprettes en daglig våbenhvile på to timer, så nødhjælpen kan komme frem.
“I Homs og andre udsatte områder har hele familier været fanget i deres hjem i dagevis uden mulighed for at gå ud og købe brød, andet mad eller vand eller få lægehjælp,” siger Jakob Kellenberger.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er 21 døde og omkring 341 blevet såret i løbet af tirsdagen.
Kilde: Reuters
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu