Rolig Breivik modtog anklager

7. marts 2012 12:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rolig Breivik modtog anklager
Billede mangler

Tiltalerne om de brutale mord på 77 mennesker den 22. juli blev mødt med ro fra Anders Behring Breivik.
“Breivik har fået forkyndt tiltalen. Det tog cirka en halv time,” fortæller Jo Nielsen, der er førstebetjent i Ila-fængslet, hvor 33-årige Breivik sidder.
Betjenten beskriver, at den 33-årige massemorder var helt rolig, mens der blev læst højt.
Anklageskriftet er angiveligt 19 sider langt og beskriver i detaljer, hvordan Breivik udførte sine terrorhandlinger først i regeringskvarteret i Oslo og dernæst på øen Utøya, hvor den norske socialdemokratiske ungdom var samlet til sommerstævne.
“Vi har gennemgået alle de forskellige scenarier, og han er godt forberedt,” sagde hans forsvarere, da de ankom til Ila tidligere idag.
Skriftet er ifølge statsadvokaten bygget kronologisk op, så handlingerne bliver listet op i den rækkefølge Breivik udførte dem den 22. juli.
Senere i dag bliver anklageskriftet offentliggjort på et pressemøde.
Kilde: NRK

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu