Rommedahl skuffet efter ny Brøndby-nedtur

16. oktober 2011 21:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rommedahl skuffet efter ny Brøndby-nedtur
Billede mangler

Med ti minutter igen fik FC Midtjylland straffe  og Jakob Poulsen udnyttede muligheden og gav hjemmeholdet sejren på 1-0.
 
Det var bestemt ikke Brøndbys dag, da de søndag var på besøg hos FM Midtjylland.
Selvom Brøndby havde det meste spil så var det uden den fantasi og sprudlende engagement man bør kunne forvente af et hold med så mange profiler blandt spillerne.
 Annonce: Sig din mening om alverdens emner – Deltag her
 
Og det var nok den egentlige grund til at Brøndby endnu engang i denne sæson måtte tage hjem uden point på kontoen.
 
Afgørelsen faldt ti minutter før tid da Brøndbys venstreback Anders Randrup gled ned i en tackling på Rilwan Hassan i hjørnet af feltet. Dommer Anders Hermansen pegede konsekvent på pletten. Det udnyttede Jakob Poulsen med en sikker scoring og så var den kamp afgjort.
 Skuffet Rommedahl
– Det var ikke vores bedste dag, og vi må erkende, at spillet ikke rigtig fungerede. Vi har dog bolden en del i perioder, men vi får ikke skabt mange chancer i aften, siger landsholdspilleren Dennis Rommedahl til brondby.dk og fortsætter:
– Sådan er fodbold nogle gange, og så skal vi som hold være i stand til at trække os tilbage og køre det ene point sikkert hjem. Det gør vi desværre ikke, og så taber vi en vigtig kamp herovre. – Selvfølgelig er man rigtig skuffet lige nu, og det er en skidt følelse, da vi egentlig har godt styr på dem, og de har heller ikke mange chancer i kampen, men alligevel kommer vi herfra uden point, og det er virkelig skuffende.
 Annonce: Foretag en sikker investering og få 15-20% i årligt udbytte i 20 år

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu