Romney vælger kedelig budget-høg

11. august 2012 14:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Romney vælger kedelig budget-høg
Billede mangler

Lørdag eftermiddag udnævner Republikanernes præsidentkandidat, Mitt Romney, Paul Ryan som sin vicepræsidentkandidat.
Paul Ryan, der er kendt for sine stærke ideologiske holdninger, er dog ikke det oplagte valg. Det mener Lektor Jørn Brøndal fra Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
– Han er en mand med meget klare ideologiske holdninger, som højrefløjen er meget glad for, siger han og fortsætter:
– Det, som jeg ser som problemet, er, at de vælgere, som man egentlig burde appellere til for at vinde et præsidentvalg, er ikke ens eget ideologiske bagland. Det er først og fremmest midtervælgerne.
Han ser valget af Ryan som et forsøg på at skabe energi i den republikanske lejr. Partiet er nemlig i en situation, hvor mange har svært ved at blive begejstret for valget af Mitt Romney som kandidat.
– Han står for lidt midtsøgende holdninger og fremstår også som medieperson lidt grå og kedelig. Og der vil Paul Ryan i en ideologisk forstand være den lidt mere ægte vare, siger han.
– Man kan så sige, at Romney dækker sig ind, så han kan skabe lidt begejstring i sit bagland ved at vælge en mand som Ryan, og derved få mere støtte fra Tea Party-bevægelsen, siger han.
De sidste par gange, Obama har fremlagt sit budgetforslag, har Paul Ryan fra Kongressen fremlagt sit mere stringente og mere besparende budgetforslag. Han er det, Jørn Bjørndal kalder en “budget-høg”.
Frem mod 2050 vil Ryan, der har siddet i repræsentanternes hus siden 1999 for Wisconsin, reducerer den føderale regerings omkostninger fra 12,5 procent af bruttonationalproduktet til 3,75 procent.
Han vil blandt andet privatisere det meget populære, men meget dyrebare program Medicare, som handler om sundhedsdækning af de ældre borgere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu