Ronaldo på bænken mod Barca

1. marts 2013 16:51 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ronaldo på bænken mod Barca
Billede mangler

Det er ikke så tit det sker, men når Real Madrid tager imod Barcelona lørdag eftermiddag, bliver det med holdets største stjerne på bænken. Det skriver den spanske avis AS.

 

Det er ifølge avisen frygten for en skade til Ronaldo frem mod næste uge returopgør i Champions League mod Manchester United, der får Jose Mourinho holder topscoreren på bænken fra start.

Det var ellers Ronaldo, der var hovedmanden bag Real Madrids flotte sejr tidligere på ugen, da de slog Barcelona 3-1 på Camp Nou i Copa Del Rey, men med 14 point op til Barcelona på førstepladsen i La Liga er mesterskabet næsten væk for Real, og det får formentlig Mourinho til at satse hårdere på Champions League-kampen på tirsdag.

Real Madrid rejser til Manchester med presset på deres side, efter det første opgør i Madrid endte 1-1. Dermed skal holdet score mindst én gang på Old Trafford, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at nå kvartfinalen.

Ronaldo er måske ikke den eneste, der må skifte banen ud med bænken mod Barcelona. Ifølge AS vil de to midterforsvarere Sergio Ramos og Raphael Varane også blive sparet til fordel for Pepe og Ricardo Carvalho. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu