Røver truede ekspedient med kniv

24. februar 2013 10:06 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Røver truede ekspedient med kniv
Billede mangler

DagliBrugsen i Skødstrup ved Aarhus blev lørdag aften udsat for et røveri.

 

En mand truede ekspedienten med en kniv til at udlevere penge fra kasseapparatet, hvorefter manden stak af og løb fra stedet. Røveren beskrives som dansker, lys i huden, 180-190 centimeter høj og med en »stor næse«, som det hedder i politirapporten.

Han var iført en hue, en sort jakke og »hængerøvsbukser«. Han medbragte en sort sportstaske og en lang kniv. Oplysninger i sagen kan rettes til Østjyllands Politi på telefon 114.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu