Røvere skyder med skarpt i Hundige Storcenter

8. august 2012 18:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Røvere skyder med skarpt i Hundige Storcenter
Billede mangler

Der blev affyret et skud i shoppingcentret Waves – der tidligere hed Hundige Storcenter – da ukendte gerningsmænd onsdag kom på uvelkomment besøg i en guldsmedeforretning.
Ifølge Ritzaus oplysninger har vidner på stedet hørt smæld fra skud, og det kan politiet også bekræfte.
Politiet siger onsdag eftermiddag, at skuddet ramte loftet i en overdækket gang i butikscentret.
Det blev affyret straks efter røveriet mod guldsmeden, men ingen blev ramt.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi ønsker man af hensyn til efterforskningen ikke at sige hvilken type våben, der blev brugt.
– Fire personer flygtede på to knallerter efter at have røvet guldsmeden. Vi har fundet knallerterne, og nu leder vi efter gerningsmændene, fortæller Simon Schwaner fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Signalementet er onsdag eftermiddag fortsat sparsomt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu