Rusland fordømmer Nordkorea

4. april 2013 15:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Rusland fordømmer Nordkorea
Billede mangler

NORDKOREA: En talsmand for det russiske udenrigsministerium fordømte torsdag Nordkoreas ignorering af de FN-resolutioner, der er vedtaget mod landet som følge af dets atomprøvesprængninger og affyring af et interkontinentalt missil sidste år, og som har ført frem til den nuværende krise.

 

Talsmanden Alexander Lukashevich kalder ifølge Reuters Nordkoreas reaktion for »fuldstændig uacceptabel« og giver desuden udtryk for, at den seneste udvikling gør det nærmest usandsynligt, at internationale forhandlinger om det nordkoreanske atomprogram vil blive genoptaget:

»Det komplicerer situationen radikalt, hvis det ikke i praksis slukker udsigterne til at genoptage sekspartsforhandlingerne,« sagde han med henvisning til de strandede nedrustningssamtaler mellem de to Koreaer såvel som Kina, Rusland, Japan og USA.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu