Russisk passagerfly forsvundet i Indonesien

9. maj 2012 15:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Russisk passagerfly forsvundet i Indonesien
Billede mangler

En prøveflyvning for et russisk passagerfly i Indonesien, har tilsyneladende taget en uventet drejning.
Under flyvningen, der kun skulle vare en halv time, forsvandt flyet pludseligt fra radaren, skriver BBC.
Flyet har fløjet tæt på bjerge i området og helikoptere er netop nu på udkig efter flyet, fortæller talsmanden for Indonesiens eftersøgnings- og redningsstyrker.
– Vi leder stadig, og er i tvivl om, hvorvidt det er styrtet ned, siger talsmanden til AFP.
Flyet er et russisk såkaldt Sukhoi Superjet 100.
Det var nær byen Bogor i den vestlige Java-provins, at flyet forsvandt fra radaren.
Flyet har plads til 100 passagerer, men der var angiveligt kun 44 om bord. Otte af disse er ifølge de foreløbige oplysninger fra Rusland. Det er uvist, hvor de øvrige passagerer kommer fra.
Kilde: BBC

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu