Rutineret tyv får sin dom nummer 20

13. juli 2012 14:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Rutineret tyv får sin dom nummer 20
Billede mangler

En 37-årig mand blev i slutningen af juni grebet på fersk gerning, da han var ved at bryde ind i en villa i Hvidovre ved København.
Torsdag fik han sin dom ved Retten i Glostrup: Fire måneders ubetinget fængsel. Dommen er mandens 20. dom for berigelsesforbrydelser.
– Manden er særdeles godt kendt af politiet. Det er hans dom nummer 20 for berigelse, siger senioranklager Martin von Bülow, Københavns Vestegns Politi.
Dommerne har ved udmålingen af mandens straf taget højde for, at han er dømt adskillige gange tidligere.
Indbruddet den 28. juni klokken cirka 8.30 blev opdaget af en borger, som ringede til politiet.
Flere patruljer rykkede ud og anholdt manden, inden han kunne nå at slippe væk.
Han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen. Han modtog dommen og blev sendt direkte til afsoning, oplyser politiet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu