S klapper i om SF EU-skepsis

12. december 2011 12:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
S klapper i om SF EU-skepsis
Billede mangler

SF’s formand og Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, var i weekenden ude med en opsigtsvækkende melding.
Danmark skal ikke deltage fuldt i den finanspagt, som de 17 eurolande enedes om ved weekendens EU-topmøde, lød det fra Søvndal.
Det afstedkom kritik fra De Radikale, som ikke finder udmelding i overensstemmelse med regerings politik.
I Socialdemokratiet har man i midlertidig ikke en officiel holdning til, om SF kan have en anden holdning til europagten end regeringen.
“Vi har ikke en holdning til det spørgsmål, før vi har fået det drøftet i partiet og i regeringen,” siger Socialdemokratiets EU-ordfører Jens Joel til Newspaq.
Såvel Socialdemokraterne som SF mødes i løbet af eftermiddagen for at få afklaret partiernes holdning til spørgsmålet.
I morgen, tirsdag, drøfter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) finanspagten med Udenrigspolitisk Nævn og Folketingets Europaudvalg.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu