S-minister Carsten Hansen i sag om sexchikane

23. november 2011 07:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
S-minister Carsten Hansen i sag om sexchikane
Billede mangler

Minister for By-, Bolig- og Landdistrikter Carsten Hansen (S) indgår i en sag om sex-chikane. Det skriver Ekstra Bladet i dag.
Ifølge avisen har Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere ender som en faglig sag om sex-chikane.
Ifølge avisen blev der før sommerferien indgået et forlig om sagen mellem S-toppen og kvindens fagforening, HK.
Over for Ekstra Bladet bekræfter Carsten Hansen, at der er en personsag, som han er meget ked af:
– Jeg kan bekræfte, at der er en personalesag, som jeg er meget ked af og beklager. Sagen er afsluttet i enighed mellem parterne og det relevante fagforbund, siger Carsten Hansen til Ekstra Bladet.
Også HK bekræfter, at der er en personsag:
– Jeg kan bekræfte, at der har været en drøftelse mellem HK og socialdemokraterne vedrørende en personsag i foråret 2011, og at der er lavet en aftale, der tilgodeser vores medlem, siger faglig chef hos HK, Steen Prelsler til Ekstra Bladet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu