S og DF vil straffe pædofili hårdere

11. december 2011 10:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
S og DF vil straffe pædofili hårdere
Billede mangler

Voldtægt og pædofile overgreb skulle egentlig straffes ens. Ikke desto mindre giver pædofili i gennemsnit 12 måneder, mens voldtægt af voksne giver en dobbelt så lang fængselsstraf.
 
Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Politiken.
 
Derfor kræver Dansk Folkeparti nu, at straffen for pædofile overgreb bliver firedoblet.
 
Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup er enig med Dansk Folkeparti i, at straffen skal skærpes.
“Jeg vil gerne se på, hvad vi kan gøre, så sexovergreb mod børn straffes lige så hårdt som sexovergreb mod voksne,” siger han til Newspaq.
 
Hele sædelighedsområdet er i øjeblikket ved at blive kigget efter i sømmene. Det arbejde ventes færdigt til sommer.
 
Både i Børns Vilkår og Red Barnet er man enig i, at krænkelser mod børn skal straffes mindst lige så hårdt som voldtægt.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu