Så fuld var anholdt kemikalie-kaptajn

22. marts 2012 20:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Så fuld var anholdt kemikalie-kaptajn
Billede mangler

Kemikalie-kaptajnen, der stod på dækket af det skib, der tidligere på dagen gik på grund få meter fra Øresundsbroen, havde ikke blot farlige stoffer i lasten, men også i blodet.
Overfor Newspaq afslører vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Orye, at den russiske kaptajn havde en promille på 2,18, da politiet anholdt ham.
“Han var beruset. Meget beruset. 2,18 blæste han den op på i vores alkometer,” siger han til Newspaq.
Det store indtag af alkohol kunne også mærkes på kaptajnens opførsel, fortæller Henrik Orye.
Skibet udgør ikke nogen fare som det ligger på sandbanken i sundet.
“Foreløbig så ligger det fast, og så er det rederiets hovedpine at få det fri,” siger Henrik Orye.
Kaptajnen overnatter i politiets varetægt. Han skal fremstilles i dommervagten i morgen tidlig, hvis han er blevet ædru.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu