Så gjorde han det igen: Messi satte vild rekord

30. marts 2013 20:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Så gjorde han det igen: Messi satte vild rekord
Billede mangler

Nedrykningstruede Celta Vigo stod med rejste børster og en klar mentalitet om, at mægtige Barcelona ikke skulle have det for let, da de hold mødtes lørdag aften.

 

Michael Krohn-Dehli var ikke med i hjemmeholdets trup grundet en småskade i den ene knæ, men som en lille puster på ’såret’ kunne han glæde sig over, at Ignacio Insa kort før pausefløjtet bragte den kriseramte klub foran.

Den føring holdt dog kun fem minutter, inden Cristian Tello snød offside-fælden og satte bolden iskoldt ind ved den modsatte stople.

Tiden gik og gik og hjemmeholdets fans bed nøgle i håbet om bare et enkelt point til den slunkne pointkonto. Desværre har Barcelona en spiller af en sådan kaliber, at fodboldguderne for længst har reserveret en plads til ham i himmerige.

Lionel Messi er navnet, hvis nogen skulle være i tvivl. Verdens bedste fodboldspiller på fjerde år. I løbet af de seneste år har han høstet et utal af priser og rekorder, og lørdag aften kom endnu en i hus.

Et kvarter før tid dukkede han op midt i feltet, hvor han blot satte en fod på en aflevering. Den bold strøg i kassen, og dermed har Messi nu scoret mod alle modstanderne i La Liga – vel at mærke på stribe. Altså 19 kampe i træk mod 19 modstandere. Imponerende.

Celta fik kort før tid reduceret til slutresultatet 2-2 på et mål af Borja Oubiña, men de fleste vel nok huske kampen for Messis scoring.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu